Om medlemmerne

Signe MadsenSigne Madsen

Signe Madsen begyndte at spille violin som 6-årig efter Suzuki-metoden. Som 15-årig begyndte hun at studere på Det Jyske Musikkonservatorium hos Tutter Givskov og Henrik Sachsenskjold, hvor hun efter diplomeksamen fortsatte i solistklassen og havde debut i 1992. Signe Madsen vandt allerede som 20-årig 1. solopladsen i sekundgruppen i Århus Symfoniorkester, og siden 1999 har hun været ansat som 2. koncertmester i Odense Symfoniorkester. Hun har yderligere studeret hos bl.a. David Takeno, London og Roland og Almita Vamos, USA. Signe Madsen har været solist med bl.a. Århus Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester og Københavns Kammersolister, og er koncertmester i Århus Sinfonietta.


Birgitte Bærentzen PihlBirgitte Bærentzen Pihl

Birgitte Bærentzen Pihl startede sin undervisning hos den danske Suzuki-pædagog Tove Detreköy som 3-årig. Hun debuterede fra solistklassen på Det Jyske Musikkonservatorium med Tutter Givskov som lærer i 1993. Birgitte Bærentzen Pihl har bl.a. været solist med Sjællands Symfoniorkester, Århus Symfoniorkester og Århus Sinfonietta og var prisvinder ved P2's kammermusikkonkurrence i 1996. Hun er nu solospiller i Århus Symfoniorkester.

 

Mina FredAnna Dahl

Anna Dahl er uddannet i solistklassen på musikakademiet i Katowice, Polen, hos Zygmunt Jochemczyk, og ved det navnkundige Yale Universitet i New Haven USA, hvor hun studerede hos bl.a. Jesse Levine og Tokyo String Quartet.

Anna Dahl er solospiller i Aalborg Symfoniorkester, og var i perioden 1998-2001solobratschist i Århus Symfoniorkester. Hun har optrådt som solist ved flere lejligheder, bl.a. i værker af Britten, Bruch og Mozart, hun er også en af solisterne i den anmelderroste indspilning af Anders Koppels Sinfonia Concertante, med Matthias Aeschbacher og Aalborg Symfoniorkester.

Ved siden af sit virke som solobratschist og kammermusiker, er Anna Dahl dedikeret bratsch- og kammermusiklærer på MGK Nord.

Vincent StadlmairVincent Stadlmair

Vincent Stadlmairs baggrund er intet ringere end den klassiske musiks hovedstad Wien, hvor han studerede hos Andre Navara, med videre studier hos William Pleeth. Kammermusikken har Vincent Stadlmair bl.a. dyrket i Franz Schubert Kvartetten i Wien, en kvartet som han var medlem af i 12 år. I dag er Vincent Stadlmair solocellist i Aalborg Symfoniorkester.

Ixtlan Graphic 2010